Hvem er vi?

Eskadrillen består af en Stab med dertil hørende funktioner som blandt andet indeholder et særdeles motiveret skydelærerteam, forsyningsgruppe og øvrige hjælper til diverse funktioner og opgaver indenfor IT, kommunikation og administration. 

Derudover består Eskadrillen af delinger som står for bevogtning, specialiseret styrker, special uddannede Bevogtningsassistenter som kan supplere det faste vagtpersonel og et antal Hundeekvipager/hundefører.

En senior-gruppe som blandt andet træder til ved ceremonielle begivenheder og står for det historiske i og omkring Eskadrillen og Karup.

Eskadrillen er hjemmehørende på Flyvestation Karup med egne lokaler uden for. 

Flyvestation Karup er geografisk placeret mellem Herning/Viborg og Skive/Silkeborg

Hvor ofte er vi afsted?

Der afholdes i snit en weekendaktivitet i kvartalet og møder på forskellige dage i måneden.

Man mødes ca. 1 gang om måneden til standard uddannelses aftener, derudover vil der være diverse uddannelse dage samt øvelser. Aktiviteterne er for alle og der lægges stor vægt på at alle - uanset alder, kvalifikationer og tilhørsforhold - kan deltage.

I forbindelse med planlægning af næste års aktiviteter, vil de enkelte medlemmer kunne komme med ønsker som man vil forsøge at tilgodese.

Gennemsnitsalderen er for Bevogtningsdelingen 30-40 år, Security Force 40-45 år, men med personer aldersmæssig i hele spektret

Hvad forventer vi af hinanden?

Forventningen er at man indgår i strukturen med engagement, velvilje og professionalisme.

At man opretholder sin indsættelsesparathed, dvs. at de grundlæggende kvalifikationer til stadighed honoreres.

At man, efter grunduddannelsen vedligeholder opnåede færdigheder og deltager i enheden arrangementer efter devisen:

"Den helhjertede til- & framelding"

     • Ja, det kan og vil jeg gerne!

     • Har jeg oprigtig lyst?

     • Har jeg tid?

     • Hvad betyder min deltagelse for mig selv og de andre?

Det er OK at melde fra! Vi kan alle komme i den situation.

     • Beslutning i god tid - tænk i planlægnings-, mad- og øvrigt ressourcespild.

     • Tag ansvar for konsekvensen af framelding – kan aktiviteten stadig gennemføres?

     • Giver aktiviteten stadig mening for de resterende?

     • Afmeld dig på hjv.dk - send gerne besked til aktivitetsejer om hvorfor.

Er vi noget for dig?

Bevogtning

Vi tilbyder spændende og relevante uddannelser og opgaver i et operativt miljø, beliggende ved Danmarks største flyvestation i midten af Jylland. Eskadrillen løser også operative og uddannelsesmæssige opgaver i resten af Danmark og udlandet. Eskadrillen yder sin støtte hvor det er muligt.

Vi tilbyder personlig udvikling, med mulighed for at specialisere sig, inden for forskellige områder.

Man vil hele vejen igennem blive støttet af kompetente fører og kollegaer.

Vi lægger også vægt på det sociale hvor alle skal føle sig velkomne uanset tilhørsforhold, alder og uddannelsesniveau.


Security Force  

For at være aktiv i Security Force delingen, skal man bestå en årlig fysisk test og vedligeholde de krævende færdigheder som er beskrevet i FHV uddannelses-direktiv for SECFOR, og det forventes at man er beredskabscertificeret.

Bevogtningsassistent

For at være operativ bevogtningsassistent, skal man bestå en årlig fysisk test og vedligeholde de krævende færdigheder som er beskrevet i FHV uddannelses-direktiv for Bevogtningsassistenter, og det forventes at man er beredskabscertificeret.

FAQ 

Hvad skiller os ud

Som en del af Flyverhjemmeværnet vil du primært hjælpe med at assistere Flyvevåbnet med at sikre flyvestationer og lufthavne, samt Politiet når der er brug for ekstra mandskab og fly.

Hvad tilbyder vi

Som soldat i Hjemmeværnet får du en militær basisuddannelse på linje med værnepligten. Derefter bygger du oven på blandt 300 forskellige kurser og uddannelser. Du kan bl.a. få uddannelse i ledelse på Hjemmeværnets sergent- og officersuddannelser.


En fritid som soldat

Flyverhjemmeværnets frivillige soldater støtter Flyvevåbnet – hvor end i landet og hvornår på døgnet der er behov for det. Vi har bl.a. til opgave at passe på Flyvevåbnets fly, flyvestationer og radarer, bidrage til uddannelsen af Flyvevåbnets soldater og lave overvågning fra luften i vores egne fly. Alt sammen i vores fritid ved siden af vores arbejde eller studie. Vi har mange muligheder for specialiseringer, der kan give dig en fritid i uniform, som passer til dine ønsker.

Bliv soldat i flyverhjemmeværnet

Læs mere på WWW.VISTILLEROP.DK 

Hjemmeværnseskadrille 277 Karup

 Herningvej 30, 7470 Karup J, Danmark

+45 91 33 27 71
hve277@hjv.dk

Facebook